Akademiet for talentfulde unge

Torsdag d. 17. januar fik elever fra Vejle Tekniske Gymnasium overrakt deres beviser for at have gennemført Akademiet for talentfulde unge Syds talentforløb.
25/1 2019 - nwa

Diplomoverrækkelse 

Diplomoverrækelsen fandt sted på Sct. Knuds Gymnasium. Her fik i alt 195 unge talenter overrakt deres diplom og bevis for gennemførelse af forløbet. Receptionen bød på flere taler, musikalske indslag og lidt godt til ganen.

ATU er et talentforløb for unge gymnasieelever, der har et særligt akademisk talent og som er meget videbegærlige. ATU tilbyder seminarer, workshops, foredrag, virksomheds- og universitetsbesøg.
I et tæt samarbejde med universiteter og erhvervslivet udfordrer de deltagere både fagligt og socialt og styrker deres akademiske og personlige udvikling.

Formålet med talentforløbet er ifølge ATU selv; ”at give gymnasieelever med akademisk potentiale et bredere og mere kontinuert tilbud med intellektuelle udfordringer og erfaringer, der opkvalificerer deres daglige arbejde, styrker deres studiekompetencer og naturligt leder dem til en videregående uddannelse. Udover at udvikle deres faglige og studiemæssige kompetencer får de samtidig et socialt netværk af ligesindede.”

Forløbet strækker sig over 2 år, og består ud over undervisning, virksomheds- og universitetsbesøg og workshops også af en summercamp.

Eleverne er blevet indstillet til forløbet af rektor, Steen Ullum, i samarbejde med deres respektive undervisere.

Vi vil gerne ønske følgende elever tillykke med overrækkelsen;

3.T Max Rimmer Larsen
3.M Viktor Borg Schweizer
3.M Aurora Elizabeth Krasniqi
3.Y Mie Billund Mouridsen
3.P Nicolaj Vestergaard