Dit gymnasium - dit studiemiljø

Bedste trivsel på HTX

Der er mange gode grunde til, at Vejle Tekniske Gymnasium har fået prisen for ”Bedste trivsel på HTX” flere år i træk.

Vi er ikke et kæmpe stort gymnasium, men vi har tværtimod et hyggeligt miljø, hvor man hurtigt får en masse venner. Hos os bliver du en del af et kreativt og moderne studiemiljø med spændende, projektorienteret undervisning.

Døren til rektors kontor er altid åben
Elever og lærere har et afslappet forhold til hinanden. Studierådet, som er skolens elevråd og festudvalget er især med til at fremme aktiviteter og præge studiemiljøet på Vejle Tekniske Gymnasium, men alle – også lærerne, kan byde ind med tiltag, der gør studiemiljøet til noget helt særligt. I dagligdagen har hver klasse har deres eget lokale, men undervisningen foregår også i andre lokaler og værksteder. 

Arbejd i professionelle faciliteter
Vi har nye professionelle faciliteter til vores naturvidenskabelige fag som fysik, kemi og bioteknologi, som du kan se frem til at benytte til både den normale undervisning og i forbindelse med større opgaver. Vi har også værksteder til alle vores teknikfag. Vi har endda særligt personale, som kan hjælpe med at forberede forsøgsopstillinger, og som sørger for at faciliteterne er tiptop. 

Deltag i studieture
I forbindelse med din gymnasietid skal du også på en række ture. Vi har hyttetur i grundforløbet samt studietur i 2.g og teknikfagstur i 3.g. Mange valgfag og højniveau fag arrangerer også ture ud af huset som en del af undervisningen. Der er også mulighed for talentarbejde med forskerspirekonkurrencen, unge forskere, Science Cup og Akademiet for talentfulde unge. 

Forbyd dig i din fritidsinteresse
Måske har du en fritidsinteresse - at tegne, game, lave musik, kode, dyrke sport? Alt dette kan du også fordybe dig i på VTG. Skoleåret byder også på både fredagscaféer og gymnasiefester, som eleverne i festudvalget arrangerer. Du kan deltage i håndbold- og fodboldstævner eller LAN-parties og skakturnering, og du kan tage dit instrument på nakken og deltage i jamsessions, lave dine egne beats eller folde dig ud på lærred sammen med kunstklubben ”Artblock”. 

Glæd dig til at blive en del af studiemiljøet på VTG, hvor der både er fest, farver, hygge og et helt unikt fællesskab.

Hør eleverne fortælle om deres oplevelser med faget produktudviklingunder grundforløbet på VTG