Faget retter sig mod produktion og kontrol af produkter og processer, der foretages i f.eks. medicinalindustrien, fødevareindustrien, den bioteknologiske industri og den kemiske industri. 

Faget beskæftiger sig også med forureningsbekæmpelse og kontrol af miljø og sikkerhed og giver herved indsigt i fremstilling og brug af mange dagligdags produkter.

I får mulighed for at tage stilling til produkternes miljø-, sundheds- og sikkerhedsmæssige egenskaber.

Nøgletemaer for faget:
- Analysemetoder og kvalitetsvurdering 
- Sundhed og miljø 
- Bioteknologi

Valgtemaer for Proces:
- Kemisk produktion
- Miljøteknik
- Fødevare
- Mikrobiologi

Eksempler på emner:

  • Ølbrygning
  • Et bedre miljø
  • Genteknologi
  • Lægemiddelproduktion
  • Fødevarefremstilling
  • Mikroorganismer og antibiotikaresistens

Projekt Ølbrygning:
I skal producere øl ud fra malt. Under produktionen følges processen og der foretages analyser og kvalitetsvurderinger af den færdige øl. Styring af processen og mikroorganismers vækstbetingelser er en del af projektet.

Projekt Et bedre miljø:
Der arbejdes med miljøproblematikker. Det kan være vandforurening, spildevandrensning, grøn energiproduktion, østrogene stoffer i miljøet eller andet. Der udarbejdes en miljøteknisk løsning som afprøves.

Projekt Fødevarefremstilling:
I skal producere en fødevare, der opfylder en given målgruppes behov, samt undersøge råvarer og procesparameters betydning for det færdige produkt. Der arbejdes f.ex med brød- og kødprodukter.

Projekt Genteknologi:
Her arbejdes med gensplejsning af mikroorganismer. Der vil blive arbejdet med transformation af bakterier og efterfølgende oprensning af produkt.

Projekt Lægemiddelproduktion:
I skal producere et lægemiddel via kemisk syntese, og der skal optimeres på processen ud fra valgte kriterier. Produktets kvalitet vurderes. Miljøforhold og lovgivning i relation til lægemiddelproduktionen belyses.

Projekt Mikroorganismer og antibiotikaresistens:
Mikroorganismer undersøges for antibiotikaresistens og der arbejdes med mikrobiologiske analysemetoder. 

Projekt Miljø og sundhed:
Der identificeres en miljø- og/eller sundhedsmæssig problemstilling og det forsøges at løse problematikken.

Ture ud af gymnasiet: 
I ”Kemisk produktion og miljøteknik” tages der på relevante ekskursioner og vi har de seneste år taget på en teknikfagstur til København, hvor vi bl.a. har besøgt

  • Novozymes
  • DTU
  • Carlsberg besøgscenter
  • LIFE
  • Medicinsk Museion
  • Pharmaschool 

 

 

 

 

 

 

 

I ”Proces, levnedsmiddel og sundhed” tages der på relevante ekskursioner og vi har de seneste år taget på en teknikfagstur til København, hvor vi bl.a. har besøgt

  • Novozymes
  • LIFE
  • Carlsberg besøgscenter
  • Medicinsk Museion
  • Pharmaschool