En hilsen fra en gammel elev

Katja Winterskov, som dimitterede fra 3.Y på Vejle Tekniske Gymnasium i sommer, har sendt en hilsen fra Down Under, hvor hun beretter om, hvad hun har oplevet efter sin dimission, og hvad hun har brugt sit legat på.
16/1 2019 - nwa

Katja modtog Sydbank Fondens legat på 10.000 kr. af Sydbanks privatdirektør Troels Clemmesen til skolens dimission i sommer. Skolens bedømmelse og valg af legatmodtager blev blandt andet begrundet med, at Katja var en super dygtig, motiveret og meget arbejdsom elev, der gennem de tre år på HTX har udvist et stort fagligt engagement og en høj grad af ihærdighed, hvilket har resulteret i en lang række flotte karakterer.

Katja valgte efter HTX at rejse ud i verden. Hendes hilsen kommer fra Sydney, Australien. Hvor hun har været i 2 uger, og oplevet en masse spændende og hæsblæsende ting, alt fra faldskærmsudspring, Sydney Eye Tower, Harbour Bridge Walking og surfcamp.

Katja forfølger sine drømme, og hun kan nu fortælle, at drømmen om at arbejde på et skib bliver opfyldt til februar. Her skal hun med sit skoleskib sejle rundt i havene ved Spanien og Italien.

Vejle Tekniske Gymnasium vil gerne ønske Katja stort held og lykke i fremtiden, og med alle hendes videre drømme.