Håndboldfeberen raser

Onsdag den 23. januar var dagen, hvor det årlige håndboldstævne mellem HTX gymnasier fandt sted. Begivenheden udspillede sig i Fredericia. Her stillede Vejle Tekniske Gymnasium op med 1 pige- og 1 drengehold. Herunder følger en hæsblæsende beretning fra stævnet.
24/1 2019 - nwa

Årets håndboldstævne afholdt

9 piger, alle fra 1.i, stillede klar til start ved turneringen. Det forholdsvis uerfarne mandskab, hvor kun 1 tidligere havde spillet håndbold, led desværre nederlag. Den største udfordring viste sig dog at være reglerne på banen, som vakte pigerne unødvendige problemer. Det kunne dog hverken tage modet eller humøret fra pigerne.

Drengenes turnering bar også præg af udfordringer, hvor de i turneringens indledning led et nederlag. Dog formåede de efterfølgende at tage to stærke sejre, og de endte dermed med en sikret finaledeltagelse. Selve finalen blev spillet mod Odense Tekniske Gymnasium. Det endte med en yderst nervepirrende finale. Drengene var bagud med 17-10 i starten af anden halvleg, men formåede at kæmpede sig op til slutresultatet på 21-18. Dermed endte drengene på en flot andenplads. 

Tak for den gode indsats til begge hold!