EUX//EUX Vvs- og energispecialist Login Stor tekst Få teksten læst højt Print
FVU
EUX Vvs- og energispecialist EUX Vvs- og energispecialist EUX Vvs- og energispecialist EUX Vvs- og energispecialist

EUX Vvs- og energispecialist - få flere kort på hånden

EUX Vvs- og energispecialist er et tilbud til dig, hvor du kan kombinere det bedste fra erhvervsuddannelserne med relevante gymnasiefag. Du får både et svendebrev og en gymnasial eksamen, så du nu kan tage en erhvervsuddannelse, som giver direkte adgang til flere videregående uddannelser.

Som vvs- og energispecialist har du tjek på energi. Du ved alt om alle typer varmeanlæg, hvad enten det er oliefyr, gasfyr, fjernvarmeanlæg, solvarme, bio- eller halmfyr. Du holder styr på miljøbelastningen, fordi du ved måling og indregulering sørger for, at forbrændingen er perfekt, og at automatikken kører optimalt.

Læs mere om uddannelsen til vvs- og energispecialist

Udover erhvervsuddannelsen til vvs- og energispecialist får du koblet en række gymnasiale fag på uddannelsen:

Fag på grundforløb 1
På grundforløb 1 får du dansk, engelsk og samfundsfag - alle på C-niveau.
Du starter på grundforløb 1, hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse.

Fag på grundforløb 2
På grundforløb 2 får du matematik, fysik og teknologi - alle på C-niveau.

Hvis det er mere end 1 år siden, du afsluttede 9. eller 10. klasse, starter du på grundforløb 2. Det kræver dog, at du min. har haft samfundsfag, engelsk og dansk på C-niveau.

Fag på hovedforløbet
På hovedforløbet får du fagene dansk A, engelsk B, fysik B, industriteknologi B, matematik B, teknikfag A, kemi C samt en række valgfag.

Hvis du ønsker at blive ingeniør, skal du slutte matematikken på A-niveau. Det kan du vælge som valgfag.

Se figur over uddannelsens opbygning

Hvornår skal jeg søge om optagelse?
Det skal du til marts via koordinerende tilmelding eller ved at henvende dig på Syddansk Erhvervsskole.

Overnatningsmuligheder
Har du mere end fem kvarters transport mellem din bolig og dit uddannelsessted, og vi er den nærmeste skole, som udbyder uddannelsen, har du mulighed for at bo på vores skolehjem.

Deltagerbetaling
Du skal selv anskaffe sikkerhedssko, passende arbejdstøj, lommeregner og tegneredskaber.

Overgangskrav - fra grundforløb til hovedforløb
Inden du starter på hovedforløbet, skal du have bestået dansk C, matematik C, engelsk C, fysik C, teknologi C og samfundsfag C. Du skal også have følgende certifikater: førstehjælp/brand, krav til opstilling af rulle- og bukkestillads og foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer.

Hvilke muligheder giver en EUX mig?
Du får et svendebrev, som giver dig adgang til at arbejde inden for dit fag med gode muligheder for forskellige karriereveje, fx som faglært vvs- og energispecialist. Uddannelsen giver adgang til videregående uddannelser som fx diplomingeniør, maskinmester eller civilingeniør. Det forudsætter blot, at du vælger matematik på A-niveau.

Hvor kan jeg få mere at vide?
Du er velkommen til at kontakte vejleder Lars Kenneth Hansen på tlf. 2067 4837 eller lkha@sde.dk.

Syddansk Erhvervsskole forbeholder sig retten til ikke at oprette hold, hvis antallet af deltagere på uddannelsen er meget lavt. Vi vil i så fald være behjælpelige med at henvise til en anden skole, så uddannelsen så vidt muligt kan fuldføres et andet sted.
Redigeret af suss den 10. aug 2016
       
 
Varighed:
4 år og 8 måneder
Adgangskrav til grundforløbet:
Afsluttet 9. og 10. klasse med gode karakterer i dansk, matematik, fysik og engelsk. Hvis du starter på grundforløb 2, skal du min. have samfundsfag, engelsk og dansk på niveau C.
Adgangskrav til hovedforløbet:
Dansk C, matematik C, engelsk C, fysik C, teknologi C, samfundsfag C, certifikater: førstehjælp/brand, krav til opstilling af rulle- og bukkestillads, foranstaltninger til forebyggelse af ...
Undervisningssted:
Risingsvej 60, Odense C
Kan jeg læse videre:
Ja til fx diplomingeniør, maskinmester eller civilingeniør
Økonomi:
SU og lærlingløn
Befordring/ transport:
Vejleder:
Lars Kenneth Hansen på tlf. 2067 4837
Elevadministration:
Nye hold begynder:
August og januar
 
       
     
fvu
sdeny
 

FEEDBACK

Din mening er vigtig for os. Støder du på fejl, eller fandt du ikke det, du kom efter, så giv os et tip! Vælg en 'smiley', skriv din kommentar og udfyld formularen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vurder
*Vælge en smiley
*Indtast din kommentar

Navn

Indtast navn

E-mail

*Indtast din email addresse
Skift til mobil version