EUX//EUX Hospitalsteknisk assistent Login Stor tekst Få teksten læst højt Print
FVU
EUX Hospitalsteknisk assistent EUX Hospitalsteknisk assistent EUX Hospitalsteknisk assistent EUX Hospitalsteknisk assistent

EUX Hospitalsteknisk assistent - få flere kort på hånden

EUX Hospitalsteknisk assistent er et tilbud til dig, hvor du kan kombinere det bedste fra erhvervsuddannelserne med relevante gymnasiefag. Du får både et uddannelsesbevis og en gymnasial eksamen, så du nu kan tage en erhvervsuddannelse, som giver direkte adgang til flere videregående uddannelser.

Uddannelsen til hospitalsteknisk assistent er din sikre vej til et spændende job i sundhedssektoren. Forude venter et job, hvor du kommer i tæt kontakt med patienter/kunder, og hvor du samtidig skal bruge de tekniske færdigheder, du lærer under uddannelsen.

Som hospitalsteknisk assistent kommer du – afhængig af dit specialevalg – til enten at arbejde med hørelse og høreapparater eller undersøgelser af hjernen og nervesystemet.

Læs mere om uddannelsen til hospitalsteknisk assistent

Udover erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent får du koblet en række gymnasiale fag på uddannelsen:

Fag på grundforløb 1
Dansk, engelsk og samfundsfag på C-niveau samt erhvervsfag 1, 2 og 3.

Fag på grundforløb 2
Matematik, fysik og it på C-niveau samt fagspecifikke fag som fx arbejdsmiljø, ergonomi, teknik, anatomi, hygiejne, kommunikation og etik.

Fag på hovedforløbet
På hovedforløbet får du fagene dansk A, engelsk B, matematik B, fysik B, kemi C, it B og teknologi B samt fagspecifikke fag som fx faglig engelsk, it, nervesystemets patologi, teknik, neuro anatomi, ørets anatomi, audiometri, ørets patologi og høreapparattilpasning.

Hvornår skal jeg søge om optagelse?
Det skal du via den koordinerede tilmelding eller ved at henvende dig på Syddansk Erhvervsskole.

Hvor kan jeg tage uddannelsen?
Du kan tage uddannelsen på Syddansk Erhvervsskole, Munkebjergvej 130, Odense M.

Overgangskrav - fra grundforløb til hovedforløb
Inden du starter på hovedforløbet, skal du have bestået matematik C, fysik C, it C, dansk C, engelsk C og samfundsfag C. Du skal også have følgende certifikater: førstehjælp og brand.

Overnatningsmuligheder
Har du mere end fem kvarters transport mellem din bolig og dit uddannelsessted, og vi er den nærmeste skole, som udbyder uddannelsen, har du mulighed for at bo på vores skolehjem.

Deltagerbetaling
Der er ingen deltagerbetaling på uddannelsen.

Hvilke muligheder giver en EUX mig?
Du får et uddannelsesbevis, der giver dig adgang til at arbejde inden for dit fag, nøjagtig som hvis du havde taget den traditionelle vej. Desuden giver uddannelsen adgang til videregående uddannelser inden for sundhed - fx til audiolog, sygeplejerske, diætist eller fysioterapeut.

Hvor kan jeg få mere at vide?
Du er velkommen til at kontakte vejleder Palle Sølyst, se kontaktinfo i faktaboksen i højre spalte.

Syddansk Erhvervsskole forbeholder sig retten til ikke at oprette hold, hvis antallet af deltagere på uddannelsen er meget lavt. Vi vil i så fald være behjælpelige med at henvise til en anden skole, så uddannelsen så vidt muligt kan fuldføres et andet sted.
Redigeret af suss den 10. aug 2016
       
 
Varighed:
3 år + grundforløb
Adgangskrav til grundforløbet:
Afsluttet 9. eller 10. klasse med gode karakterer i dansk, matematik, fysik/kemi og engelsk.
Adgangskrav til hovedforløbet:
Matematik C, fysik C, it C, dansk C, engelsk C og samfundsfag C. Certifikater: førstehjælp og brand
Undervisningssted:
Munkebjergvej 130, Odense M
Kan jeg læse videre:
Ja til fx audiolog, fysioterapeut og diætist
Økonomi:
SU og lærlingløn
Befordring/ transport:
Vejleder:
mrg@sde.dk
Elevadministration:
jeh@sde.dk
Nye hold begynder:
August og januar
 
       
     
fvu
sdeny
 

FEEDBACK

Din mening er vigtig for os. Støder du på fejl, eller fandt du ikke det, du kom efter, så giv os et tip! Vælg en 'smiley', skriv din kommentar og udfyld formularen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vurder
*Vælge en smiley
*Indtast din kommentar

Navn

Indtast navn

E-mail

*Indtast din email addresse
Skift til mobil version